10 teser fra kirken om velstand, velfærd og ansvar
40 dages faste
Fastetiden i kirkeåret, som løber fra onsdag før første søndag i fasten (Askeonsdag) frem til påske kender mange sikkert mest fra det præg den sætter på gudstjenesten i perioden. Fastetidens tekster leder hen mod påskens begivenheder. Liturgien har fokus på fx syndsbekendelse ved at lovprisningen udelades i begyndelsen (I Kyrie og Gloria), og at den violette messehagel benyttes(bodsfarven).
Siden 300-tallet har denne periode været en del af kirkeåret og har været forbundet med faste.
Den klassiske forståelse af fasten er, at man ikke spiser visse madprodukter, fx kød.
Da fastetiden er en kirkelig tradition, og ikke et bibelsk pålæg, er det frivilligt om man som kristen vil faste, og man kan frit tilpasse fasten, så den passer til den enkeltes behov.
Vi vil opfordre til faste i følgende mere nutidige og fleksible
udgave:
At afstå fra mad eller drikke, nydelsesmidler, underholdning
eller forskellige aktiviteter, der fylder (for) meget i ens normale
hverdag. Med henblik på, at frigøre tid og energi til noget
væsentligere og at erfare friheden i, ikke at være bundet til det
materielle.
Fordi vi lever så forskellige liv er det vigtigt at min faste bliver mit eget aktive valg, så den både bliver realistisk at opfylde og så man kan mærke forskellen. Vi har en række forslag til, hvad man kan faste fra, og vi har også skitseret en mulig 40 dages faste.
