Afsavn og velsignelse

Efter ti år fik Lea Kjeldsen i 1992 opfyldt sit ønske om at rejse ud i verden og tjene Gud. Det har betydet velsignelse, men også afsavn

Af Anette Ingemansen

Interview

 

"Polen er mit land. Det var det, jeg fik besked om i maj, da jeg læste i Ruths Bog i Bibelen. Jeg hørte det som ord til mig, da jeg læste Ruths samtale med sin svigermor, hvor hun siger: 'Dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud'."

Det fortæller Lea Kjeldsen, der har boet i Polen i 17 år. Hun er 56 år og er leder af det gospelarbejde, som Aktiv Mission støtter i Polen. Et par dage før påske kiggede Lea forbi Frøstruphave Efterskole for at fortælle om sin tjeneste. Hun fortrængte totalt en tidlig forårsaftens kulde med sin varme udstråling og høje latter.

"Det er utroligt vigtigt for mig - for ethvert menneske - at vide, hvor Gud vil, at vi skal være," understreger Lea.

"Det allervigtigste er at være nær Gud. Når Gud er til stede i samvær med mennesker, eller når man er alene, så står tiden stille. Det er smukt, og man føler, at der er en mening med det."

Først KG

En konference i det internationale kristne studenterarbejde, IFES, i 1981 satte dybe spor i Lea.

"Jeg opdagede betydningen af at være en discipel af Jesus, og jeg fik et ønske om, at der ville være et sted i verden, hvor Gud kunne bruge mig," siger Lea. Da hun blev færdig som cand. mag. i musik, geografi og erhvervsøkonomi fra Århus Universitet i 1985, ville hun ud i den store verden. Til sin store skuffelse opdagede Lea, at stillingsannoncerne blandt andet i Statstidende ikke efterspurgte folk med hendes kundskaber.

Lea blev ansat som musiklærer på Det kristne Gymnasium (KG) i Ringkøbing. Hun faldt til ro i, at det var der, hun skulle være, da hun hørte en erfaren missionær på en missionskonference i Holland.

"Han sagde, at man mindst skal have fem års erfaring i sit fag, før man kan begynde at arbejde med det på et andet sprog," fortæller Lea.

"Hen mod slutningen af mit studium arbejdede jeg på halv tid som musikpædagog på et plejehjem i Århus, og her lærte jeg noget om, hvordan jeg kunne få mennesker til at have det godt. På KG fik jeg en masse erfaring inden for mit fag samt inden for organisering. Det var også på KG, at jeg mødte gospelmusikken."

Lea blev i Polen

I efteråret 1991 ringede telefonen, det var fra København.

"Det var generalsekretær Leif Andersen fra KFS, som spurgte, om jeg ville rejse til et andet land, lære sproget og arbejde med gymnasieelever."

Det blev bestemt, at Lea skulle rejse til Polen, og med sig i kufferten havde hun en masse gode erfaringer.

I 1998 ophørte Leas kontrakt med KFS, men hun blev i Polen.

"Jeg ville finde ud af, om det var Guds vilje, at jeg fortsat skulle være der. Jeg flyttede ind på et lille værelse og levede på et minimum, og jeg tænkte, at hvis jeg kunne klare det, så ville jeg tage det som et tegn på, at jeg skulle være i Polen," forklarer Lea.

Evangeliet gennem gospelkor

En polsk kollega, Darek Bigosz, fra KFS-arbejdet besluttede sig for at hjælpe Lea, og den dag i dag arbejder de sammen.

"Vi snakkede meget om, hvordan vi kunne skabe nogle aktiviteter for unge mennesker i Krakow, hvor vi sammen kunne lære Gud at kende," siger Lea. Nogle ideer blev til virkelighed, men der kom bare ikke nogen mennesker. Samme år, 1998, kom de i kontakt med Aktiv Mission i Danmark, som sendte en repræsentant til Krakow for at undersøge, hvad ungdomsarbejdet skulle gå ud på.

"Da repræsentanten fortalte, at han var blevet kristen i sit gospelkor, tænkte jeg, at sådan et kor ville jeg have. Vi kunne invitere folk til at komme og synge, og på den måde kunne vi fortælle evangeliet indad i koret," fortæller Lea, der ikke havde arbejdet med gospel i de første år i Polen.

Store byer har gospelkor

Gospel var et nyt begreb for polakkerne, og Lea oplevede det som noget af en udfordring at forklare, hvad det gik ud på.

"I 1999 lavede vi den første gospelworkshop i Krakow i Polen, og der kom 45, deriblandt fem katolske munke," smiler Lea. Året efter var de 200, og der var folk fra hele landet.

I dag er der mere end 60 gospelkor i Polen, og der tilbydes gospelworkshops mange steder. Flere tusinde polakker har taget gospelmusikken til sig. I 2001 stiftede man en gospelforening, som koordinerer vores gospelmission. I de sidste år har gospelmusikken også bevæget sig ud til de mindre byer, og det har stor betydning.

"En gospelwokshop er ofte det første, en kirke kan gøre for deres lille bysamfund. Vi ser mange steder, at der opstår en respekt om kirken. Et sted er borgmesteren blevet så positiv, at den lille pinsekirke, som arrangerer gospelworkshops, har fået lov at låne byens sportshal," forklarer Lea, der selv har to kor i Krakow og tager rundt og koordinerer og inspirerer andre kor.

Vi hjælper hinanden

Lea lever stadig på et minimum. Hun får sin del af de midler, som gospelforeningen modtager fra Aktiv Mission i Danmark, og tjener lidt på danskundervisning.

Hendes livsvilkår har betydet meget i forholdet til polakkerne. "Vi har kunnet være sammen om at have det småt, og det skaber et sammenhold, og at vi hjælper hinanden. Sådan fungerer det meget her," siger Lea.

"Jeg har ofte været bekymret for, om vi kunne klare det. Men jeg har set og erfaret mange gange, at Gud er trofast. Han holder det, han lover, helt ned i de små ting. Der er mange ting, vi ikke forstår i arbejdet i Polen, men når vi ser tilbage, kan vi se, at Gud sørger for os," understreger Lea og nævner en anden erfaring.

"Jeg hører også Gud klarere, fordi jeg er nødt til det."

Afsavn

Leas tjeneste i Polen har haft en stor omkostning. Da hun stod over for at skulle rejse til Polen, og efter ti år endelig skulle få sit ønske opfyldt om at rejse ud i verden, vågnede hun en morgen og var meget ked af det.

"Jeg hørte en stemme i mig sige: Hvis du rejser ud, kommer du ikke til at føde dine egne børn.

Gud gav mig et valg. Jeg ville blive i hans velsignelse, hvis jeg blev i Danmark, men jeg ville også være i hans velsignelse, hvis jeg tog til Polen. Jeg ville bare ikke få nogen børn.

Jeg tænkte lidt over det. Hvis det var på grund af Gud, at jeg ikke ville få børn, så var det i orden. Tyngden forsvandt, og den er aldrig vendt tilbage," fortæller Lea Kjeldsen.

"I de år jeg har været i Polen, har jeg erfaret sandheden i Profeten Esajas' ord i kapitel 54: 'Råb af fryd, du ufrugtbare, du, som ikke fødte!'

Det er et ganske fantastisk kapitel, som er en beskrivelse af mit liv. For eksempel også: 'Gør mere plads i dit telt'. Min lejlighed har været centrum for arbejdet i mange år og overnattende gæster hører til hverdagen.

Gud er god!"